Job hos Hotel Saxkjøbing

Ledige Stillinger

En står i kokkelære, en anden i tjenerlære og en tredje har et sommerjob for at spare op til en jordomrejse. Hos Hotel Saxkjøbing er vi mange forskellige personligheder. Nogle fuldtid, nogle deltid og andre er her blot i sæsonen. Vi er altid på udkig efter gode hoveder og hurtige hænder. Vi har travlt og løber stærkt, men samtidig er der altid tid til grin og højt til loftet.

Hos Hotel Saxkjøbing er vi forskellige afdelinger: Reception, Housekeeping, Restaurant & Køkken og Bageri & Gårdbutik.

Lige nu søger vi både kokke, tjenere & opvaskere.

Har du interesse for god service? Så er det muligvis dig vi leder efter. Vi søger nemlig glade og smilende kollegaer, som har mod på at være en del af vores team, og som har lyst til at give vores dejlige gæster en unik oplevelse.

Hos os får du et sjovt og spændende arbejde. Vi kan give dig deltidsvagter, som sagtens kan passes sammen med studieplaner, eller fuldtid, der også passer med familieliv. Din erfaring er ikke det afgørende, men det er vigtigt, at du er udadvendt, nysgerrig og har let til smil.

Om Hotel Saxkjøbing

Midt på torvet i Sakskøbing ligger vores dejlige hotel, som har ligget her siden 1827. Til frokost serverer vi klassisk smørrebrød efter de bedste danske traditioner, men også med et moderne fingeraftryk. Claus Meyer er indehaver af hotellet, og det kan ses på den mad der serveres i restauranten, med klare indtryk fra både den moderne nordiske og den klassiske danske gastronomi.



Om dig

Du er nysgerrig, åben og har lyst til at møde nye mennesker. Du vil gå den ekstra mil for at sikre den bedste oplevelse for vores gæster. Du arbejder struktureret – også når der er travlt. Du er positiv, udadvendt og smilende.



Hvad gør du så nu?

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send en ansøgning og et CV til Anette Navne på kontakt@hotel-saxkjobing.dk, mærket ’ ansøgning ’. Så vender vi retur hurtigst muligt.