Indlæser Begivenheder

EN AFTEN MED FRANCIS CARDENAU

7. mar. kl. 18:00 - 23:00

– uhyggeligt velsmagende mad, fransk humor og råhygge

Lørdag den 7. Marts kommer Francis Cardenau til Hotel Saxkjøbing.

Med afsæt i råvarer fra Sydhavsøernes muld, vil han sammen med kokkene fra Hotel Saxkjøbing skabe en menu med toner fra det franske landkøkken.

Det vil blive ved langbordene, hvor madgryder, potter og fade vil sendes rundt. Der vil fylde toner fra flyglet og Francis  vil causere over maden og over sit nye liv på landet.

Spisning, bobler, levende musik og Francis Cardenau på slap line
395,-

 

Billet kan købes her.

 

Francis Cardenau er en af de dygtigste kokke der nogensinde har arbejdet i Danmark. Han vandt sin første Michelin-stjerne på Copenhague i Paris, og blev køkkenchef på den legendariske Søllerød Kro før han blev den første kok i Danmark til at erobre 2 Michelin-stjerner på Kommandanten.

For to år siden trak han stikket og åbnede et nyt afgørende kapitel i sit liv.

”Jeg kan huske et af de første år jeg var dommer i kokkekonkurrencen Årets Ret. Francis var med i finalen i kategorien ”hovedret”. Hans ret, Kalvebrissel indbagt i briochedej med trøfler i madeirasauce var ikke voldsomt forbundet med det danske terroir, så retten kunne ikke vinde, men den smagte til gengæld så forbandet godt, at dommerne blev enige om det år at indstifte en særpris: Mavens Pris, som altså fuldt fortjent gik til Francis. Den ret er egentlig ganske godt betegnende for Francis eminente sans for velsmag”, siger Claus Meyer.

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.