Sommer løb

19. august 2017 - kl. 10.00

Hotel Saxkjøbing gentager eventet fra foråret og arrangerer sommer løb lørdag den 19. august kl. 10.00 for alle madelskere der har lyst at motionere og opleve Sakskøbing og naturen omkring byen.

Vi arrangerer løbet for at inspirere alle til leve sundere, motionere, opleve hyggelige fælles oplevelser.
Vi har i samarbejde med Radsted Marathon lagt en rute med start ved Hotel Saxkjøbing - forbi nogle af Sakskøbing seværdigheder og igennem den smukke natur, vi har tæt på byen - mål ved Hotel Saxkjøbing.

Turen vil denne gang løbe fra Hotel Saxkjøbing og ud langs Sakskøbing fjord, via lystbådhavnen, og havn og videre op til Sakskøbings smukke søer langs Sakskøbing å. Ruten løber efter en runde om den ene sø tilbage ad den samme vej som man kom fra.På denne måde vil der være mulighed for at hilse på andre medløbere. Der løbes højre om søen da man så vil kunne nyde vandtårnet Saxine´s smil på tilbage vejen.
Ruten vil være afmærket med orange skiltning og mine strimmel. Den vil være flad, let og fremkommelig fra start til slut. Underlaget er grus stier,græs og asfalt. Trailsko er ikke nødvendigt.
Der løbes 5 runder for et marathon (i alt 42,195 km + 1 procent) , og 2,5 for en halvmarathon. Der vil være fyldte depoter som man kommer forbi efter hver omgang. "

Løbet skydes i gang lørdag den 19. august 2017 kl. 10,00 - kom i god tid, så du er klar til start.

Det er et enkelt, simpelt løb - der ligger et ur til tidsregistrering i depotet på start/mållinien, så alle har mulighed for, at registrere deres tid i løbsprotokollen. Løbsprotokollen offentliggøres her på vores hjemmeside, efter løbets afvikling.

Ruten er afmærket, men ikke afspærret og vi skal respektere andre trafikanter.

Der er depot ved start/mål og passeres én gang pr. omgang. Depotet består af frugt og vand.
Efter løbet byder Hotel Saxkjøbing på en dejlig ølandshvede bolle, most, frugt og grønt.

På dette løb er der en tidsgrænse på 5 timer.

Tilmelding er nødvendig - senest d. 13. august 2017 - tilmelding er bindende og skal ske via mail til kontakt@hotel-saxkjobing.dk


Oplys venligst, navn, telefon nr., samt distancen du ønsker at løbe.

Ved din tilmelding accepterer du at løbe på eget ansvar.

Startgebyr 150,- pr. deltager - beløbet betales direkte på hotellet inden løbet skydes i gang.
Start gebyret - dækker diplom, medalje, frugt, grønt, hjemmebagt ølandsbolle, most og vand.

Når du er tilmeldt vil dit navn samt din løbe distance fremgå på startlisten. Startlisten opdateres løbende.


Eventkalender

23. - 24. september / 7. oktober - 8. oktober / 4. - 5. november
Vild med dans ophold

Se meget mere her

· · · · ·

29. sep. 2017 ◊ kl. 18.00
En aften i eddikens tegn

Få en unik oplevelse med Andreas Harder fra Nordhavns Eddikebryggeri samt en lækker 4 retters menu

· · · · ·

11. oktober
Smagens Time

Kun for børn - nærmere information kommer

· · · · ·

10. nov. 2017 ◊ kl. 18.00
Mortens Aften

En hyggelig aften hvor man sammen nyder de klassiske retter
Læs hele menuen her


· · · · ·

25. November 2017 ◊ KL. 19.30
Meyers Økobanko

Weekendophold med Meyers Økobanko
- se mere her


· · · · ·

1., 2., 8., & 9. dec. 2017 ◊ kl. 18.30
Julefrokost 2017

Stor julebuffet og levende musik - se mere klik her

· · · · ·

31. december
Nytårsaften

Lækker nytårs menu - ud af huset

· · · · ·